om
Hej, jeg hedder Lisbeth Damgaard
Engang... faktisk i over 20 år – som selvstændig grafisk designer og fotograf, havde jeg ikke lavet markedsføring for mig selv. Det gik meget godt. Opgaverne kom af sig selv. Jeg havde nok. Vi havde mad på bordet. Men så kom Corona, og på en eller anden måde blev der ved med at være langt imellem opgaverne, derefter.
Det blev springbrættet til at tage en ny retning, og jeg har nu en forretning der er baseret på at hjælpe soloselvstændige, især kvinder. Jeg arbejder online som fascilitator, inspirator og fagperson i grupper. Bygger autentisk brandingmateriale med deltagerne. Tidsvarende og understøttende fotografisk og grafisk materiale til mediearkiv og visuel kommunikation for deltagerne.
At bruge hele min rygsæk af erfaring giver livskvalitet
Jeg har altid investeret i egen udvikling, og kender til hvor meget det kan rykke mig. Jeg vidste blot ikke hvordan jeg kunne overføre det til min business.
Faglig opkvalificering i form af et intensivt forløb, i at vælge min business 100% til i en periode, blev mit valg.
Og som i den erfaring jeg allerede havde i min personlige udvikling, skete det samme – jeg rykkede mig et kæmpeskridt nærmere, en fremtidsholdbar og sjovere måde at arbejde på, fagligt.
Et mere autentisk sted, hvor jeg kan bruge hele min rygsæk af faglighed og menneskelighed og erfaring.
Benspænd og superkræfter går hånd i hånd : )
Lavt selvværd og begrænsende overbevisninger kan lave uendelige barrierer for mig. Modstand på salg eks. De udfordrer mig hver dag OG de giver mig også en masse sejre og god energi, når jeg overkommer dem.
I naturens favn – naturens væsen, mærker jeg adgang til en følsomhed, som kan være lidt svær at holde fast i, når der går for meget skærm og strategi i en dag.
Jeg er helt vild med at arbejde med mennesker, og det er der mit fokus er, når jeg møder modstand på salg.
En afsat ramme og et defineret mål
Mennesker og det at undervise og sparre – det at kunne gøre det så nemt, via Zoom eks. giver så god mening og værdi i min arbejdsdag.
Der er en afsat ramme og et defineret mål, og vi får taget et vigtigt skridt, sammen. Sat krydser i kalenderen for fotoshoot og produktion af materialer.
Godt håndværk, håndarbejde, kunst og design har altid fulgt mig
Jeg er uddannet på et reklamebureau. Alt var håndarbejde. Der fandtes ikke computere på tegnestuen. Det var dengang. 3 år i mesterlære som AD'er. Og så efter nogle år hvor der også var plads til kunsthøjskoleophold på Ærø og gestaltterapeutisk årsforløb på Orø, blev jeg efterfølgende uddannet på Danmarks Design Skole med bachelor og speciale i visuel kommunikation, fotografi og bogtilrettelægning.
Mit liv er kreativt og bevægeligt, både arbejdsmæssigt og privat
Jeg er mor til to og har levet et kunstnerisk og kreativt liv. Den ene halvdel som musikerkone og freelancer, på landet som en stor familie i et fantastisk nærmiljø. Den anden halvdel som barn og ung i Sønderjylland og som voksen, ansat på reklamebureauer og bosat i Aalborg, Sønderborg, Torshavn og København.
I dag bor jeg mest i Kbh i NV i en lejlighed, det er tilpas tæt på børnene (så de dropper ind i hverdagen) og kæreste og kunder. Jeg bevæger mig ubesværet rundt, er ikke bundet af mit sted, mere, og kan i perioder arbejde fra hvorsomhelst, når jeg ikke har fotosessions. Sønderjylland og Færøerne er altid indenfor rækkevidde i mine tanker.
Referencer (2001-2025): Topdanmark, PureBaby Nature, SIMI, PKA, Sirius Partner, BlueNote Consultans, CBS, Lindhardt & Ringhof, MiniKrea, Lomax, Spillebillen, Søris A/S, Akademisk Forlag, Hogrefe Psykologisk Forlag, Carlsens forlag, Formula, Zederkop Aps, Gladsaxe Kommune, Halsnæs musikskole, Vivatex, Kaas&Mulvad, Hillerød Kvindecenter, Planner4Kids, Fermat, Bagsværd Friskole, og mange flere.
Jeg ser mine produkter som investering for dig i DIN business. Du kan være en del af et kommende unikt fællesskab i klub FOKUS™. Du kan deltage i et gratis webinar i min fokus METODE™. Du kan deltage på et forløb, hvor der er fællesskab, eksperthjælp og en masse 1:1. Alle tre muligheder er investering i din fremtid. Det vigtigste er at du vokser. Det er det jeg ønsker. Og det skal være en leg for dig : )